|
Når dit tv er tilsluttet antennestikket, kan du begynde at søge efter de digitale tv-kanaler.
De fleste fladskærme kan lave en automatisk kanalsøgning og dermed indlæse de digitale kanaler. Det er vigtigt, at du laver en digital søgning - ikke analog. Du kan i nogle tilfælde blive bedt om at vælge enten DVB-T/Antenne eller DVB-C/kabel-tv - du skal vælge DVB-C.
Har du problemer med at finde kanalerne, skal du gå ind i tv'ets menu med fjernbetjeningen og manuelt indtaste følgende:
- Frekvens: 143 MHz
- Netværks-ID: 6000
- Modulation: QAM64
- Symbol rate: 6875
Har du brug for yderligere vejledning til at ændre tv-signalet og indlæse de digitale kanaler, kan du kontakte tv-producenten eller se i brugervejledningen til dit tv. Vi kan desværre ikke hjælpe med dette, da det afhænger af dit tv, hvad du skal gøre. |